Øv hvor ville jeg gerne kunne følge med tiden ....
Men jeg syntes altså det er svært, det med tiden, jeg tænker tit på den og hvor den blev af?!
Jeg er 16 - snart 17, går på en fantastisk efterskole, nyder hver dag og bliver trist når hver dag ender, for så har tiden igen taget noget godt med sig. Jeg prøver at nyder hvert eneste sekund, uden at føle at jeg går glip af noget, men iiih.... nogen gange går det virkelig for stærkt, og så sidder man der og tænker ''Hvor blev tiden af?'' og svaret er altid at den bare er gået. -.-'
Jeg har en bekymring om min fremtid ... for tiden.
Man bliver spurgt af så mange hvad man vil med sit liv, og jeg må melde svar skyldig, for jeg ved det virkelig ikke. Min mor siger at det nok skal komme til mig, andre siger at det måske aldrig kommer, men at det nok går alligevel. Jeg ville nu på en måde gerne vide hvad jeg vil lave i mit liv/ med mit liv, men jeg kan simpelthen ikke forstille mig at lave det samme i mange år i træk... Jeg er vel ikke den eneste der har det sådan vel?
Hvad laver andre mennesker i denne verden, som har det som mig?
- Det er spørgsmål jeg godt kunne bruge svar på i denne tid.
Apropos tid, så er klokken mange og tiden til at sove i, bliver ikke længere af at jeg bliver længere oppe, sådan er natur loven jo. jeg må hellere ligge hovedet på puden, lytte til den stille Tina Dickow som spiller i baggrunden, høre lydene af de mennesker som trodser regler og lister ud om natten, slukke lyskæden, og kigge en sidste gang ud i den københavnske ''mørke'' på en sen mandag aften.
