onsdag den 22. juni 2011

At side på gulvet.

Lige nu sidder jeg på gulvet, på værelse 415, i 4, kastanievej Efterskole årgang 2010/2011, og kigger rundt et værelse som efterhånden er blevet pakket ned i tasker, bedrooles, sortesække eller en form for kasse.Ét helt år pakket ned i kasser og tasker, og så er det ikke kun os, men hele skolen der er pakket ned efter ét helt år, ja man får virkelig lyst til at fælde tårer, men jeg kan ikke lige nu... 
Tror nu det kommer snart! 
Jeg sidder og tænker lidt på alle de nye, søde, vidunderlige, fantastiske, anderledes, forunderlige og interesseante mennesker jeg har lært at kende, i løbet af dette år.For ikke at tænke på den måde jeg har lært byen at kende på, den er ikke længere så skramende, som andre vil mene den er. 
Og selvfølgelig er jeg blevet klogere på mig selv, men hvordan skulle jeg også kunne undgå det? Når et ophold på efterskole er så intenst som det nu en gang er. Men jeg har nu også været heldig, for mit år her, har virkelig haft flere opture end nedture. 
Det er ikke helt slut endnu, så jeg vil nyde hvert øjeblik der er tilbage, som det her, og det her, og det her! 

mandag den 13. juni 2011

Go' fuck your self!!!

Færdig med at forberede mig.
Skal op til dansk eksamen kl. 08:50.
Glæder mig til det er ovre!
 Vil sove nu. 
god nat!

søndag den 12. juni 2011

KAOS !!!

Jeg sukker lidt, for der er sket så meget de sidste par dage, og det er ikke det hele der er godt, vil i det hele tage sige at jeg bliver sat lidt på prøve for tiden, men jeg prøver at holde hovedet koldt!


Noget der var blevet væk fra mig, blev fundet igen, til gengæld kan jeg nu ikke finde min cykel nøgle...
Min sommer var lige blevet planlagt sådan at den ikke kunne blive bedre, men så er der en som har valgt at sige op (kan nu godt forstå hende, men bliver stadig ked af det!), nede på min fars hotel, som betyder utrolig meget for mig, så nu bliver min sommer ikke helt som jeg havde regnet med. Ikke at den ikke bliver god, men det bliver bare ikke lige det jeg havde sat mig op efter..


Samtidig kommer afslutningen på dette fantastisk efterskole år kun nærmere og nærmere, og det gør at jeg drømmer onde drømme om det om natten, så jeg vågner og må græde mig selv i søvn igen...
Jeg væmmes over tanken om en normal hverdag, det sted som jeg engang kaldt hjem.
Men jeg kan jo også godt forstå at det heller ikke ville være godt at blive ved med at leve sådan som nu, men lige nu, ser verden bare lidt sort ud, uden efterskolen som base...


Og må så også se i øjnene at jeg er taget hele vejen hjem, for at lave dansk til min eksamen på Tirsdag, så jeg går glip af The Floor Is Made Of Lave gratis koncert inde på Nemoland i aften... Øv hvor kan livet være surt nogen gange.


- Må lave en liste senere, over gode ting omkring mig fortiden!