Hjertet er en muskel
men den rummer mere
den rummer det som ikke kan forklares
mine kæreste følelser.
Dem som ikke tåler for meget lys
dem som ikke må røres ved
dem som kan føre mig af de mærkeligste veje
dem som ikke altid er for kloge.
Og hvis lyset trænger ind
og nogen rør dem
måske endda flår dem fra hinanden
så springer de i luften inden i.
Smerte, smerte, smerte
kun smerte bredes i mit kære hjerte
jeg krummer mig sammen
for at holde på mine fortroligehedder.
Men hvad nytter det
de er ødelagte og ikke til at sætte sammen igen
jeg må lade dem løbe ud af mig
og efterlade musklen som en muskel.
Jeg vil vente
vente på det jeg engang havde
det som ikke kan forklares helt
men som man aldrig må være foruden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar